Skærekager

Kokos drøm

Jeg ved ikke med jer, men her under corona bliv hjemme krisen, så er mine kreative årer efterhånden tørret lidt ud. Jeg har gjort rent, ryddet op, bagt, læst, set film, strikket og meget andet. Men jeg har de sidste par uger overhovedet ikke følt mig inspireret til nye opskrifter. Men i går kom det til mig – drømmekage!! Ååh altså, i gamle dage da jeg spiste sukker så blev sådan en sød snasket kage tit fremstillet i mit køkken. Og jeg tænkte at den måtte da være forholdsvis simpel at lave om til en kage uden sukker. Jeg vil sige at toppingen ikke blev helt så gyldenbrun som den plejer, og det skyldes jo at jeg ikke har farin i, men sukrin gold. Men alt andet lige så smager den derhen af, og mine drømmekage drømme blev til fulde indfriet😄

Kokos drøm

  • 2 æg
  • 65 g sukrin gold
  • 100 g creme fraiche
  • 30 g smør
  • 75 g mandelmel
  • 25 g kokosfibermel
  • 2 spsk HUSK
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 20 dråber liqiuflav vanilje

Kokostopping

  • 100 g kokosmel
  • 50 g sukrin gold
  • 60 g smør
  • 1/2 dl fløde

Rør æg og sukrin gold sammen, tilsæt cremefraiche og vaniljedråber og rør det godt sammen. Smelt smørret. Tilsæt de tørre ingredienser samt det smeltede smør og pisk det sammen. Smør en springform på 20 cm godt, og læg bagepapir i bunden.

Bages ved 160 grader varmluft i ca. 30 minutter. Kagen er færdig når du kan stikke en tandstik i, og den kommer op uden krummer eller dej på.

Kom ingredienserne til toppingen i en gryde og rør det til alt smørret er smeltet. Når kagen er færdig tager du den ud af ovnen, fordeler toppingen ovenpå og putter kagen retur i ovnen ca. 10 minutter. Tag den ud når den har fået en let gylden farve.

Velbekomme 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *