Lækre ting

Flødeboller

Fik sådan en lyst til flødeboller i går, og da jeg samtidig fik leveret en kasse med sukkerfri marcipan, ja så var der ingen vej udenom😊. Jeg har aldrig lavet hjemmelavede flødeboller før, men havde for længe siden købt Liv Martines flødebollebog. Udfordringen var jo så at lave skummet uden sukker, men jeg synes det lykkedes ok. Smagen var rigtig god på de 2 slags skum jeg endte med, men til gengæld så blev chokoladen for tyk, hvilket overdøvede smagen noget. Så hvis nogen har fif til at lave et tyndt chokoladeovertræk, så hører jeg gerne fra jer 😍

Bunde

  • 200 g sukkerfri marcipan

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Ælt marcipanen med en smule sukrin melis, bare nok til at det ikke er klæbrigt. Rul marcipanen ud i ca. 1/2 cm tykkelse og udstik bunde. Jeg brugte en rund udstikker på ca. 5 cm. Jeg fik 16 bunde ud af portionen. Bag bundende til de er svagt lysebrune, ca, 5-8 minutter. Lad dem køle af inden du putter skummet på.

Flødebolleskum

  • 2 blade husblas
  • 2 æggehvider
  • 25 g sukrin melis
  • 10 dråber liqiuflav vanilje
  • 15 dråber lilqiuflav hindbær
  • 2 spsk frysetørret hindbær – pulveriseret
  • 5 g rålakridspulver

Læg husblasen i blød i koldt vand ca. 10 minutter. Pisk æggehviderne stive, sammen med vaniljedråberne, og pisk derefter sukrin melis i, lidt efter lidt. Vrid det meste vand ud af husblasen og smelt den i mikroovn. Min mikroovn var 20 sekunder om at smelte det. Hæld den smeltede husblas i æggehviderne i en tynd stråle, mens du pisker.

Del skummet i 2 portioner, i den ene portion rører du hindbærdråber og de pulveriserede hindbær. I den anden portion rører du rålakridspulveret. Put hver portion i en sprøjtepose med en rund tyl i enden, eller klip et passende hul i spidsen af din sprøjtepose. Sprøjt skummet op på bundende, og forsøg at lave en pæn flødebolle facon. Kan være du lykkedes bedre end mig😁

Lad flødebollerne tørre 1/2-1 time inden du dypper dem i chokolade.

Chokoladeovertræk

  • 250 g mørk chokolade 85%
  • lidt flydende sødemiddel
  • 1 spsk kokosolie

Hvis du har styr på det, kan du temperere chokoladen, men hvis du som mig er håbløs til det, så smelter du chokoladen, putter sødemiddel i til det smager som du ønsker og tilsætter kokosolie. Put chokoladen over i et glas (jeg brugte et vandglas der var lidt bredt for oven) og dyp dine flødeboller heri. Hvis de har tørret nok, hænger skummet fast til bunden og falder ikke ned i chokoladen. Sæt flødebollerne på en rist og når de alle er overtrukket, kan du pynte med lakridspulver, frysetørret hindbær, kokos eller hvad du ellers har fantasi til.

Fordi jeg er håbløs til chokoladetemperering, så fik mine ikke det berømte knæk når man bider i dem, men smagen fejler intet 😁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *