KAGER,  OPSKRIFTER

Citron kage

Saftig, svampet sød og syrlig. Elsker kage der ikke bliver alt for sød, men i stedet er lidt frisk. Og sådan er denne citron kage. Den lækre glasur sætter prikken over i’et. Kagen kan sagtens holde sig 3-4 dage på køl da den er så svampet.

Citron kage

  • 60 g blødt smør
  • 130 g sukrin
  • 4 æg
  • 10-15 dråber liquiflav vanille
  • revet skal og saft af 3 øko citroner
  • 150 g mandelmel
  • 50 g kokosfibermel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 2,5 dl creme fraiche 38%

Rør smør og sødemiddel med en elpisker, tilsæt æggene 1 ad gangen, og rør efter hvert æg. Tilsæt vanilje dråber, creme fraiche, citronskal og citronsaft, Rør igen. Tilsæt mandelmel, kokosfibermel, bagepulver og salt og rør til det hele er rørt godt sammen.

Hæld dejen i en smurt springform ca. 22 cm i diameter. Bag ved 160 grader varmluft ca. 35 minutter. Tjek med en tandstik om kagen er gennembagt.

Tag kagen ud og lad den køle af. Når den er kølet af kan du med fordel pynte med denne lækre glasur

Glasur

  • 200 gr flødeost neutral
  • 100 sukrin melis
  • saft og skal af 1 øko citron

Rør flødeosten blød og tilsæt derefter sukrin melis. Røres til sukrinen er uden klumper. Tilsæt saft og revet skal af citronen og rør det i. Gem lidt af den revne skal til pynt. Pynt din kage med glasuren og lidt revet skal.

3 kommentarer

  • Marianne

    Smager dejlig friskt 🙂
    Vil anbefale en sølvbund, da kagen knækkede, da jeg flyttede den over på kagefadet

  • Tanja Bundgaard

    Tak Marianne 😊 Og god ide med at have en bund under, jeg oplevede også at min kage knækkede. Heldigvis påvirker det ikke smagen 😁

  • Tina

    Har prøvet at bage denne kage og den smager fantastisk🍋👍.
    Dejlig frisk og hele familien var vilde med den🤗.
    Det bliver bestemt ikke sidste gang den skal bages.😁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *